PRAKTISKE TIPS TIL VANDING AF HAVEN
Når temperaturen stiger i sommermånederne, og der ikke har været tegn på regn i flere dage, betyder det, at havens blomster, grøntsager og plæne skal vandes jævnligt. Men hvad skal du overveje, når du vander haven? Med disse tips får du nemt og sikkert din have gennem den varme sæson.
Hvornår og hvordan skal jeg vande min have?
Jævnlig vanding af plænen såvel som af prydplanter og forædlede planter og blomster er nødvendigt for at få et grønt havelandskab. Men der er nogle få ting, du skal overveje, når du vander haven. Først og fremmest skal du tænke på udstyret og den rigtige hælde- og vandingsteknik. Du skal også vide, at planterne og jorden har forskellige behov, som bør imødekommes, når det gælder vanding og vedligeholdelse.
Fem tips til at vande haven korrekt
Det rette tidspunkt:
Det ideelle tidspunkt at vande haven er om morgenen eller om formiddagen. Særligt om sommeren, når det er meget varmt i løbet af dagen. Dermed kan vandet gradvist sive ned i jorden ved temperaturer, der stadig er milde. Du bør aldrig vande haven i middagsheden, da vandet så fordamper hurtigt og har svært ved at trænge ned i planternes rødder. Mange mennesker, der er på arbejde i løbet af dagen, vander derfor typisk haven om aftenen efter arbejde. Det er også en mulighed, men kan have den uønskede effekt, at det tiltrækker snegle, da bladene forbliver fugtige i meget lang tid – et sandt paradis for havens skadedyr.
Vandingsudstyr:
Stil dig selv følgende spørgsmål på forhånd: Hvilken vandingskilde vil jeg bruge, og hvordan kommer vandet derfra og til planterne? I bund og grund er der tre tilgængelige kilder til vanding af haven. Enten bruger du opsamlet regnvand fra en opsamlingstank eller grundvand fra en brønd, eller du tilslutter en vandslange eller vandingssystemet til husets vandforsyning. Sidstnævnte er væsentligt dyrere, hvilket betyder, at investeringen i et vandingssystem med en pumpe kan være det hele værd. Med hensyn til udstyret til vanddistribution er der flere forskellige muligheder: Sprinklere, slanger, dyser, pumper og vandingstimere (mere info om disse længere nede). Der findes også velegnede trolleyer til slanger eller slangespoler til opbevaring af f.eks. slangesystemet.
Hyppighed:
Det førende princip, når det gælder vanding af haven, er følgende: Jævnlig vanding trumfer alt! Planter og bede skal derfor vandes rigeligt, så vandet kan sive dybt ned i jorden og dermed nå rødderne. Du bør dog undlade at vande haven hver dag. Det skyldes ikke bare, at det er dyrt og energikrævende, men også at det ikke er spor nødvendigt. Hvor ofte haven skal vandes, afhænger også af jordens tekstur. Husk på følgende tommelfingerregel: Vand sandholdig jord ca. hver fjerde dag, lerjord en gang om ugen.
Hensyn til planternes og jordens behov:
Undgå at bruge meget koldt vand til haven, da koldt vand fra hanen stresser de fleste planter. Det er bedre at bruge vand fra en vandtønde og fordele det med en booster-pumpe. Du kan selvfølgelig også bruge postevand til at vande haven med, selv om det har nogle ulemper sammenlignet med grundvand eller regnvand. Vandet er meget koldere, hvilket stresser planter og blomster. Du skal også kende den lokale vandkvalitet, da hårdt vand gør skade på planter. Det er svært at bruge en vandingsmåtte, da vandbehovet varierer fra plantesort til plantesort. Planter i bed kræver mindre vand end potteplanter. For at få en fornemmelse for, hvor meget vand en plante har brug for, skal du ofte bare kigge på dens blade. Flere tynde og bløde blade antyder et stort behov for vand. Planter med tykke, hårde eller behårede blade kræver mindre vand. Den største vandsluger i haven er plænen. Især på sandholdig jord bør du vande plænen tre-fire gange om ugen. På den anden side holder lerjord mere på fugten, så her er det nok at vande en gang om ugen.
Når vinteren nærmer sig:
Hvert år er det en udfordring for haveentusiaster at fjerne vandet fra havevandingssystemet, når haven skal gøres klar til vinteren. Pumper til urent vand er f.eks. velegnede til at fjerne vand fra damme og brønde, mens fladsugnings-dykpumper til rent vand kan bruges til pools.
Vanding med vandkande, slange eller vandingssystem?
I tidligere generationer opstod der aldrig tvivl om det rette udstyr til vanding af haven – en vandkande var den eneste mulighed. I dag er udgangspunktet helt anderledes. Der er mange forskellige redskaber, som f.eks. mobile sprinklere og spraypistoler med sprøjtefunktion og også komplette vandingssystemer (f.eks. regnvandspumper). Så hvilket udstyr vil opfylde dine personlige behov?
Vandkanden hører stadig til blandt det allermest grundlæggende udstyr. På trods af mængden af moderne og effektive maskiner til havevanding kan du stadig altid finde vandkanden i næsten alle haver. Den egner sig perfekt til at sørge for, at potteplanter og bede vandes til tiden. Du kan også vande prydplanter forsigtigt med den vha. brusetilbehør. Men den afgørende ulempe står tilbage – det kræver nemlig styrke at skulle fylde vandkanden igen og igen og bære den rundt, og det kan hurtigt føre til ryg- og skuldersmerter.
Vander du haven selv, eller får du nogen til at gøre det for dig? Til større områder giver det kun mening til en vis grænse udelukkende at vande med en vandslange. Hvis der kun er tale om at vande et mindre område af plænen, kan du med god samvittighed bruge en slange sammen med en sprinkler eller en spraylanse. Kärchers slanger er solide og designet til ikke at bøje, hvilket øger deres holdbarhed markant.
Til større områder i haven er det imidlertid bedre at ty til vandingssystemer. En sprinkler, som er tilsluttet via en slange eller vandtilslutningen eller med en pumpe er tilstrækkeligt for mange. Mobile sprinklere er særlig velegnede til dette. De er udstyret med en justerbar sprayvidde, så du manuelt kan justere rækkevidden og vandvolumen, så haven kan vandes effektivt. Det vigtige er, at sprinkleren udvælges efter form og krav til det område, der skal vandes.
Vandingssystem: Effektivt og vandbesparende! Enhver, der ønsker sig en mere professionel tilgang til sin have, kan bruge pumpe- og vandingssystemer, der er perfekt koordinerede med hinanden. Sådanne vandingssystemer gør ikke bare vandingen tidsbesparende og tilsvarende effektiv, men er også ressourcebesparende og bæredygtige. Vandet doseres således målrettet til den enkelte plante eller område på plænen.
Sådan fungerer vanding af haven med regnvand
Hvordan din opsætning til havevanding skal se ud, afhænger naturligvis af personlig smag og den plads, du har til rådighed i haven. Som passioneret amatørgartner bør du under alle omstændigheder kende til fordelene ved at vande med regnvand. For det første fører denne metode ingen omkostninger til vand med sig og er særlig miljøvenlig. For det andet har regnvand en afgørende fordel frem for vand fra hanen – regnvand er den naturlige form for destilleret vand og frit for bakterier og urenheder. Det er sandt, at vores postevand også er meget rent, men det kan variere i hårdhed fra region til region, eller det kan indeholde uønskede aflejringer på grund af gamle rør. Hvis du vil gå med livrem og seler, bør du først tjekke vandkvaliteten.
Regnvand er rent fra naturens side og har en neutral pH-værdi. Det eneste du skal spekulere på, er, hvordan du vil opsamle det. Vandbeholdere, dybe brønde og vandtønder er alle gode muligheder; det regnvand, de opsamler, kan effektivt bruges i haven ved hjælp af tøndepumper eller booster-pumper til haven samt vandslanger og sprinklere.
Sådan vander du haven med grundvand og vand fra en brønd
Ligesom når du vander haven med regnvand, behøver du ikke bekymre dig om vandkvaliteten, når du vander med grundvand eller vand fra en brønd. Hvis du vil bruge det til at vande haven, bør du kende grundvandsniveauet på forhånd. Det kan du tjekke hos din lokale vandmyndighed. Eller din nabo kan måske give dig informationerne over hækken. Generelt er havevanding med grundvand eller brøndvand et økonomisk spørgsmål. Når du vander haven med postevand, har du løbende omkostninger, mens det er en engangsinvestering at bygge en brønd, og det har typisk tjent sig ind efter nogle få år. Under alle omstændigheder er det værd at tjekke mere nøjagtigt. En anden ting, du skal huske, er, at hvis du vil bygge en brønd, så skal den registreres hos den ansvarlige kommune. Du skal altid tjekke lokale tilladelser og lovkrav på forhånd.
At forsyne haven med din egen brønd er et miljøvenligt alternativ til at vande med vand fra hanen. For at sikre, at vandet fra brønden kan bruges til planter og bede, skal du også bruge en pumpe. Vanding med booster-pumper egner sig særlig godt til dette. Med en pumpekapacitet på op til 7.000 liter i timen egner de solide og langtidsholdbare pumper sig særdeles godt til at lede vand fra havedamme og brønde.
Automatisk vanding med pumpe
Du kan spare meget tid og vande din have effektivt og efter behov ved at bruge automatisk kontrolleret vanding. Bruger du vandingssensorer og vandingstimere, har du som haveejer fuld kontrol over, hvornår og hvor meget af haven, der skal vandes. Systemet kan f.eks. programmeres til selv at slukke tidligt om morgenen, hvor alle stadig sover. Et automatisk vandingssystem er ligeledes den ideelle løsning, hvis du vil ud og rejse, men ikke lige har nogen ved hånden, som kan påtage sig den tidskrævende opgave, det er at vande din have. Her kan du finde ud af, hvad automatisk vanding med vandingstimere eller vandingsure afhænger af.