RENSNING AF HAVEDAM: DE BEDSTE TIPS TIL RENT VAND

En havedam er et smukt blikfang, men den skal vedligeholdes jævnligt og renses grundigt. Den kan nemlig kun fungere som et sundt opholdssted for planter og dyr, hvis den bliver passet rigtig. Med disse tips bliver din rensning af havedammen en garanteret succes.

Rengøring af en dam med Kärcher tips

Rengøring af havedammen: Hvornår og hvordan?

Du bør rense havedammen grundigt mindst to gange om året – en gang i foråret og igen i slutningen af efteråret.

I efteråret skal du gøre dammen klar til vinteren. Det skyldes, at blade, der er faldet ned i dammen, døde planterester eller døde insekter danner en organisk masse på bunden, der indeholder en stor mængde bundet oxygen, når det går i forrådnelse. Under et tæt lag af is – og hvis vandcirkulationen er for lav – fører det til iltmangel for større dyr, som f.eks. fisk og frøer. Det er derfor vigtigt at rense havedammen grundigt inden vinteren, fjerne mudder og sikre et sundt økosystem.

Efter vinteren er der igen ophobet blade og planterester i dammen og et tykt lag mudder på bunden. Det skal fjernes i foråret, dammen skal drænes for vand, bunden renses og nyt vand fyldes i. Vandet er derefter parat til sommermånederne.


Dræning af havedammen og omplacering af planter

Før du begynder at rense dammen, skal planter og dyr, som f.eks. fisk, frøer og salamandere, flyttes midlertidigt og dammen drænes for vand. Det gøres hurtigst med en dykpumpe til urent vand. Den placeres på dammens dybeste punkt, hvor der samles mest snavs. Når dammen er tom, samles det løse mudder op først. Foring, grus og større sten kan derefter renses med en højtryksrenser, så det genstridige snavs løsnes. Brug en flad vandstråle for ikke at beskadige dammens foring. Vær særligt opmærksom, når du renser dammens hjørner, da her samler sig meget snavs. Herefter kan du nemt pumpe det (nyligt opståede) urene vand ud af dammen med dykpumpen.

Foringen tjekkes for revner og utætheder og repareres ved behov, f.eks. med rester af foring og vandfast PVC-klæber. Hvis alt er OK, kan planterne vende tilbage til dammen, der fyldes med rent vand.

Vær særligt opmærksom, når du renser en dam med fisk. Fiskene skal omplaceres forsigtigt, før du begynder at rense dammen. Opbevaringstanke er gode som midlertidigt hjem. For at give fiskene omtrent de samme levevilkår som i dammen, skal tankene fyldes, så ca. en tredjedel af vandet i hver beholder er vand fra dammen. Det sikrer også, at vandplanterne ikke tørrer ud. For at passe ekstra godt på dem, må du ikke hælde det rene vand for hurtigt i dammen efter rensning. Dermed justeres temperaturen ensartet og opslæmmet materiale lægger sig nemmere på bunden af dammen.

Dræning af havedammen med en Kärcher pumpe

Tip: Brug af mudder som gødning

Den mængde vand, der er tilbage efter rensningen, samt biologiske rester som blade eller pollen kan fjernes med en særlig muddersuger eller en universalstøvsuger. En del af resterne kan efterlades i havedammen for at hjælpe med at genskabe miljøet i den. Og du kan også bruge det opsugede mudder fornuftigt i haven – når det er tørt, fungerer det godt som gødning i havens blomsterbed.

Opbevaring af sarte planter og fisk for vinteren, så de er beskyttet mod frost

Planter, der er følsomme over for frost, som f.eks. vandhyacinter eller lotusblomster, bør ikke sættes tilbage i dammen, efter den er blevet renset i efteråret, men bør i stedet bruge vinteren beskyttet mod kulden i en spand vand i huset eller skuret. De skal først bruges igen til foråret.

Hvis der går fisk i havedammen, skal du undgå, at dammen fryser helt til om vinteren, da de fermenteringsgasser, der udvikler sig på bunden, skal kunne slippe ud. Det forhindrer fiskene i at blive forgiftet og sørger samtidig for, at der er nok ilt i vandet. Der er forskellige muligheder for at bevare gasudvekslingen, selv når der er frost og is – f.eks. at pynte dammen med langstilkede planter eller at bruge afisere fremstillet af polystyren.


Opbevaring af teknologi i et frostsikkert område

Sådan sikrer du teknologien om vinteren

Vandpumper bør ikke blive i dammen vinteren over, da frosten kan ødelægge pumpens teknik totalt. Det samme gælder for højtryksrenseren. Hvis du ikke længere har brug for den, når dammen er renset, skal du tømme det resterende vand af. Vandslangen fjernes for at afbryde vandforsyningen. Derefter aktiverer du kortvarigt højtryksrenserens trigger-pistol i ca. et halvt minut for at få trykket og det resterende vand ud af systemet. Når den er forberedt på den måde, overlever den trygt vinteren og kan placeres frostfrit frem til forårsrengøringen. Det anbefales derfor at opbevare højtryksrenseren frostfrit for at undgå at beskadige pumpen.

Vedligeholdelse af havedammen: Jævnlig rydning af blade

For at sikre, at havedammen forbliver et smukt blikfang i haven hele året, bør du altid sikre, at dammen er ren. Blade, der er faldet i vandet, tydeligt synlige grønne alger på vandets overflade og døde plantedele kan uden større besvær fiskes op af vandet med et net. Et net, der er spændt ud over dammen, er desuden velegnet som beskyttelse mod nedfaldsblade fra nærliggende træer i efteråret.

Pictogram af blade

Sådan fjerner du alger fra dammen

Alger bør forhindres i at opstå i første omgang, så de ikke behøver at blive fjernet fra havedammen. En af de vigtige faktorer for dannelsen af alger er næringsstofferne i dammen. De kan bestemmes med en enkel pH-tekst. Hvis pH-værdien er mellem 6,8 og 8,2, dvs. i et neutralt område, er det ideelt. Hvis den er over (alkalisk), er næringsindholdet øget, og der kan dermed gro flere alger.

Du bør derfor sikre, at dammen ikke udsættes for alt for meget direkte sollys, da varme opmuntrer algevækst. Derudover bør du bruge jord til dammen, der er så lav på næringsstoffer som muligt, og være opmærksom på, at forskellige vandplanter kan bruges til at opnå balance i vandet. Fordi alger har brug for næringsstoffer, som de binder for at kunne vokse, trækkes næringsstofferne, der skal bruges til vækst, fra algerne, hvis planterne jævnligt skæres tilbage.

Følgende gælder generelt: En lille havedam kræver mere vedligeholdelse end en stor dam. Der skabes en stor mængde biomasse på et lille sted på grund af en lavere vanddybde og mindre vand. Flade vandspejl bliver også hurtigere opvarmet om sommeren. Højere vandtemperaturer fører dermed til et højere indhold af næringsstoffer, dårligere vandværdier og større tilvækst af alger. Indirekte vil det sige, at jo større dammen er, jo mindre behøver din indsats at være.

Damrensning med dykpumpe

Egnede produkter til rensning af havedam

Dette vil måske også interessere dig: