PLÆNEKLIPNING: ALT DU SKAL VIDE – PLUS TIPS OG TRICKS

Når først havesæsonen går i gang, er det igen tid – haven skal forårsrengøres. Og der er masser at lave! Det er nu, buske og hække har brug for understøttelse og træerne skal beskæres. Du bør også give plænen masser af opmærksomhed, da den kræver meget vedligeholdelse i foråret og i de følgende måneder for at blive ved med at være grøn hele sæsonen. Hvad er dine typiske spørgsmål og centrale udfordringer, når det gælder om at slå græsset? Her får du en guide til den perfekte plæne.

Plæmeklipning med Kärcher tips og tricks

Fem hyppigt stillede spørgsmål om græsslåning

Alle amatørgartnere ved, at man nærmest ikke kan forlade haven et par dage, før græsset skyder op som en steppebrand. Men det vil ikke være klogt bare at gribe plæneklipperen og gå i gang med at slå det uden først at tjekke tips og regulativer. Mange har hørt halve sandheder, når de sludrer med venner eller en nabo, men hvad er egentlig sandt?

Slå græsplænen med en Kärcher plæneklipperen

Græsslåning om sommeren: Skal du slå græsset, når det er varmt?

Det tilrådes ikke. Plænen bør ikke blive klippet for intensivt i de varme og tørre sommerperioder. De længere græsstrå sørger for at beskytte jorden og græsrødderne fra at tørre alt for meget ud og sikrer dermed en sund vækst. 


Plæneklipning og sæsoner: Fra hvornår og hvor ofte skal græsset klippes?

Plænen skal klippes første gang, når havesæsonen begynder i foråret. Derefter skal græsset helst klippes en eller to gange om ugen frem til efteråret. Græsset gror særlig hurtigt mellem maj og juni; i denne periode skal du mindst slå græsset en gang om ugen. Om vinteren gror græsset ikke på grund af de kolde temperaturer, så her behøver du ikke at slå det.

Anbefales det at slå en våd plæne?

Nej, du bør ikke slå en fugtig plæne. Det skyldes, at græsstråene ikke skæres helt rent over, når de er fugtige, og de risikerer også at sidde sammen. Det giver et ujævnt klipperesultat og kræver en større indsats, da afklippet klumper sammen i stedet for at blive spredt eller samles i plæneklipperens opsamlingspose.

Hvordan slår du græsset korrekt?

For at få en ensartet, stribefri plæne skal plæneklipperen stikke frem i ca. en hjulbredde ind i klippeområdet. Du bør også altid slå bakker horisontalt på tværs af stigningen. Dermed er der ingen risiko for at komme til skade på plæneklipperen, hvis du snubler. Plænens kanter kan efterlades og trimmes perfekt med batteridravet græs- og busktrimmer.

Skal græsafklippet blive liggende?

Et meget omdiskuteret emne. Der er fordele og ulemper både ved bioklip (hos Kärcher følger der et bioklip-sæt med, når du køber en batteridrevet plæneklipper) og ved at slå plænen på traditionel vis. Fordelene ved bioklip er mindre græsafklip, ingen bortskaffelse af affald og mindre brug af gødning. Men du skal slå græsset oftere, og det kan kun lade sig gøre, når plænen er tør. Fordelene ved at slå plænen på traditionel vis er, at plænen er ren og pæn, du skal slå græs mindre hyppigt og græsafklippet kan bruges som gødning til blomster. Ulemperne ved denne metode er, at der går flere næringsstoffer tabt, at græsplænen har brug for gødning og at der opstår ekstraarbejde, når du skal bortskaffe afklippet.

Kärcher plæneklipper

Plæneklipning: Den korrekte klippehøjde af plænen

Princippet for klippehøjde af plænen er, at græsset ikke skal være for kort, men heller ikke for langt. Det lyder vagt, men hvor kort eller hvor langt, græsset skal være, afhænger af flere forskellige faktorer. Klippes det for kort, beskadiges plænen og græssets rødder – særligt når det er tørt og varmt. Konsekvensen er brune pletter i plænen. Eller med andre ord: (For meget) direkte sollys er giftigt! Hvis plænen er for kort, rammes den hårdt af solskin og mister sin styrke. Det kan være med til, at ukrudt så småt spreder sig i haven. Det samme kan ske, hvis græsset er for langt. For at plænen har den optimale klippehøjde, kan plæneklipperen justeres manuelt til forskellige højder.

Tredjedels-reglen, og hvad der er kendt som vækstpunkt, er vigtigt i denne sammenhæng. Den kan findes ca. midt på græsstrået. Hvis du klipper mere af, tager det ret langt tid, før skuddene er kommet sig over det – sund græsvækst er næsten umuligt, særligt fordi den øgede mængde sollys også påvirker plænen. Hvad betyder det helt konkret? En plæne bør kun klippes ned til en tredjedel af den højde, den aktuelt er vokset til. Det betyder, at du lader to tredjedele blive tilbage, hvilket er i perfekt overensstemmelse med den anbefalede klippehøjde. Hvis du tager på ferie, og græsset vokser 15 cm, mens du er af sted, bør du klippe det ca. 5 cm ned, dvs. ikke kortere end 10-11 cm. Eksperttip: For at få en sund græsplæne er det bedre at klippe lidt af ad gangen i stedet, klippe regelmæssigt og tage højde for vejret og græsstråenes tilstand.

Et trick til at få en jævn klippehøjde er ikke at bevæge sig ind på det uklippede græsareal, før du skal klippe, da græsstråene ellers bøjer og ikke rejser sig igen med det samme.

Plæneklipper, trimmer, robot? Slå græsset afhængigt af dine behov

Mange amatørgartnere spørger sig selv om, hvilket haveredskab, der vil gøre plænen perfekt. Skal du bruge en klassisk plæneklipper med en opsamlingskurv, en plæneklipper til bioklip eller en 2-i-1-løsning med et sæt til bioklip (hos Kärcher medfølger det ved levering)? Eller foretrækker du en trimmer – og hvis ja, skal den så være batteridrevet eller ej? Derudover er der robotplæneklippere, der selv kan stå for alt arbejdet, mens du kan læne dig tilbage i havestolen. Den gamle plæneklipper med en strømledning står måske stadig i lysthuset, men det er ikke så sjovt at slå græsset med den – den fylder for meget, er for tung og har for lidt power. De mange spørgsmål og muligheder kan hurtigt være forvirrende.

Valget af maskine afhænger af nogle få kvalitets-features ud over dine behov i haven – og din personlige smag. Først og fremmest skal din nye plæneklipper fungere pålideligt. Hvis du beslutter dig for en batteridrevet maskine, skal batteriet kunne arbejde så længe som muligt. Så hvad der også kendes som områdeydeevne (m² pr. batteriopladning for plæneklippere; m pr. batteriopladning for græstrimmere samt græs- & busksakse) specificerer maskinens driftstid. Områdeydeevnen kan variere afhængigt af kvaliteten og græsplænens profil. Du skal også have klippebredden og højde i baghovedet. Særligt når det gælder klippehøjde, afhænger det af, hvordan havens betingelser er. Er plænen flad, eller er den mere kuperet?

Kärcher plæneklipper: Klassikeren til græsslåning

Klassikeren inden for græsslåning: Plæneklipperen

I bund og grund har du valget mellem en plæneklipper med ledning, en benzindrevet model eller en med batteri. Hvilken er bedst? Moderne batteridrevne plæneklippere er på ingen måde underlegne i forhold til benzindrevne plæneklippere. Tværtimod! Med hensyn til volumen, opsætningstid og vedligeholdelse vælger flere og flere haveentusiaster en batteridrevet plæneklipper. De har en fordel i forhold til ældre generationer af plæneklippere med ledning, og det er nemt at forklare. De er nemlig både lettere og mere støjsvage – og du risikerer ikke at falde i ledningen.

Når det gælder håndtering af maskinen, bør du overveje nøje, hvilke egenskaber du ikke vil klare dig uden. Skal plæneklipperen være så let som muligt, så den er nem at skubbe og opbevare? Skal den også kunne foldes samt have et bærehåndtag og nem justering af klippehøjden? De kompakte 18-volt plæneklippere med en klippebredde på op til 36 centimeter er velegnede til små græsplæner. Hvis der skal slås græs på større områder, kan 36-volt maskinerne med en klippebredde på op til 46 centimeter med fordel bruges for at spare tid. 

Isolerede og ujævne pletter med græs? En batteridrevet græstrimmer kan hjælpe

Hemmeligheden ved perfekte plænekanter: På svært tilgængelige områder kan en batteridrevet græstrimmer hjælpe. Den er udstyret med en hurtigt roterende trimmersnor eller plastikklinge og trimmer pålideligt græs og ukrudt.

Fordi den kører på batteri, er trimmeren meget støjsvag i brug, og volumen kan reduceres yderligere ved brug af plastikklingerne. Når det gælder betjening, gør den medfølgende skulderstrop samt den roterbare trimmerknap og det højdejusterbare håndtag arbejdet meget nemmere.

Da trimmersnoren roterer ved høj hastighed og kan få dele af plænen eller gruset i bevægelse, er det vigtigt, at du bærer sikkerhedsbriller og kraftigt fodtøj. Du bør ligeledes holde afstand til træer og pynteplanter samt træterrasser for at undgå skader.

Praktisk information: Du kan købe trimmersnor på metermål i en gør det selv-butik, hvis den eksisterende snor bliver slidt. Det er nemt selv at binde en ny trimmersnor fast til maskinens spole.

Kärcher Batterigræstrimmer til isolerede og ujævne plæner
Kärcher Robotplæneklippere til automatisk klipning

Lille, men kraftfuld! Robotplæneklippere er populære

I de seneste år er robotplæneklippere blevet mere og mere populære. Beskeden er klar: Robotten gør alt arbejdet, og du læner dig tilbage og nyder en pause. Men hvad afhænger automatisk plænepleje af?

Afhængigt af størrelsen på din plæne kan det betale sig at se på den præcise størrelse og driftstiden på batteriet i den respektive plæneklippermodel. Hvis haven er relativt smal og bugtet, er det ideelle valg en lille robotplæneklipper. Når det gælder klippearbejdet, skelnes der mellem roterende plæneklippere og segl-plæneklippere. Sidstnævnte har større klinger og egner sig derfor til tykt græs, hvor der nogle gange ligger nedfaldsfrugt eller grene.

Princippet er hurtigt forklaret: Robotplæneklipperen starter fra sin ladestation (hvor den også automatisk bliver opladet). De fleste modeller slår græsset tilfældigt. Der er også maskiner, der slår græsset ad forudindstillede ruter, men nogle gange fungerer det godt og andre gange ikke så godt. Uanset hvad, så slås græsset igen efter nogle få dage – uden du behøver anstrenge dig det mindste.

Egnede produkter til plæneklippning

Dette vil måske også interessere dig: