Kärcher webshop

Her finder du produkter og tilbehør, som du kan bruge rundt om i dit hjem. Bemærk venligst, at de produkter, der tilbydes her, kun kan leveres til adresser i Danmark. Velkommen!

Front_resultpage_topbanner_2700x977px

Home & Garden

Professional


levering-kaercher-onlineshop

Fragt og levering

Varer, der er bestilt på Kärchers webshop, vil blive leveret direkte fra vores lager i Sverige til den indtastede leveringsadresse, såfremt der ikke er nogen på adressen på leveringstidspunktet, vil pakken blive afleveret hos en GLS Pakke-shop i nærheden. Vi bestræber os på at opretholde en leveringstid på 3-5 arbejdsdage på lagervarer. Såfremt varen ikke er på lager, må der påregnes en længere leveringstid.

Kärcher tilbyder fri fragt på alle ordrer, der overstiger 299 kr. Hvis ordren ikke overstiger de 299 kr., vil der blive opkrævet et fragtgebyr på 39 kr. Det eventuelle fragtgebyr vil blive vist på betalingssiden, inden ordren bliver gennemført.

I nogle tilfælde vil en ordre blive leveret ad flere omgange, dog betales der kun for fragten én gang.

Alle priser er opgivet inkl. miljøgebyrer og 25 % moms.

Desværre kan ordrer, som er afgivet i vores webshop, ikke leveres til udlandet. Dette gælder også for Færøerne og Grønland.


betaling-kaercher-onlineshop

Betaling

I Kärchers webshop kan du betale direkte online med dit kreditkort. Vi accepterer både MasterCard og Visa. På betalingssiden bedes du indtaste, hvilken korttype du ønsker at anvende, kortnummer, CVC-nummer og udløbsdato.

Vi tager i øjeblikket ikke imod udenlandske kreditkort, mobilbetaling eller bankoverførsler.


garati-kaercher-onlineshop

Garanti

Vi yder 24 måneders garanti for produkter til privat brug. For udvalgte produkter vil der være mulighed for at forlænge op til 5 år, hvis købet registreres på Kärchers hjemmeside. Garantien omfatter ikke normal slitage eller skader, der måtte opstå på grund af misligholdelse, påkørsel eller overbelastning. Ligeledes bortfalder garantien, hvis produktets tekniske specifikationer ikke overholdes, eller hvis produktet anvendes til andet formål end beskrevet i betjeningsmanualen samt redskabsmanualen. Foretages der ændringer af produktet eller anvendes uoriginale reservedele, bortfalder enhver form for garanti.

Skulle du mod forventning opleve mangler i forbindelse med din ordre, bedes du kontakte Kärchers danske kundeservice.

 

> Yderligere information


returvare

Returnering

Ønsker du at gøre brug af din 14 dages fortrydelsesret og helt eller delvist returnere varer, som du har købt direkte på Kärchers webshop?

Fra den dag, du modtager den sidste vare på din ordre, har du 14 dage til at gøre brug af din fortrydelsesret. Dette kan ske ved at kontakte Kärchers kundeservice skriftligt og oplyse dit ordrenummer og varenummeret på den vare, som du ønsker at returnere. Dette kan gøres enten via e-mail eller ved at udfylde vores fortrydelsesformular.

Du må som udgangspunkt gerne tage varen ud af originalemballagen for at inspicere produktet. Vi beder dig dog venligst om at sørge for, at emballagen er intakt, således at der ikke vil ske nogen værdiforringelse.

Når vi har accepteret dit krav om fortrydelsesret, bedes du sørge for, at varen er forsvarligt indpakket i originalemballagen og bliver sendt tilbage til Kärcher. Når vi har modtaget varen, vil du få dine penge retur inden for 14 dage. Du hæfter dog selv for eventuelle fragtomkostninger i forbindelse med returnering af varen.

Har du spørgsmål til vores returneringsprocedure, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf.: 70 20 66 67. Vores åbningstider er mandag til fredag fra kl. 09.00-15.00

Vi gør opmærksom på, at ovenstående returneringsprocedure kun gælder for varer, der er købt direkte på Kärchers webshop.