"Ved bevarelsen af monumenter renses der aldrig udelukkende af æstetiske årsager".

Mr. Lienerth, begrebet 'monument' får mange mennesker til først og fremmest at tænke på statuer.

Lienerth: Monumenter for personer eller bygninger til minde om en bestemt begivenhed er blot én type monument. Der er andre værker, der bevidner en tidligere kultur. Det kan f.eks. være kunstværker, bygningsmonumenter eller endda historiske udgravninger – såkaldte grundmonumenter. Men ikke alt, der er gammelt, er automatisk et monument. Kun, hvis dets bevarelse betragtes som værende af offentlig interesse, gives det status som et historisk monument. 

Hvem beslutter, hvilke monumenter der er værdige til at blive bevaret?

Schrem: Der er omfattende og meget komplicerede internationale, nationale og landespecifikke lovgrundlag for bevarelsen af monumenter. Der er en international konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, der blev vedtaget i 1972 på et FN-topmøde. Guidelines specificerer helt præcist, hvordan verdensarvskonventionen skal implementeres i praksis.

Möwes: I denne kontekst varierer kriterierne for klassifikationen af et monument betragteligt. Men der er enighed om, at det ikke er nok blot at være gammel og smuk.

Lienerth: Et monument skal reflektere historien og/eller være af betydning for bestemte kulturområder – f.eks. kunst, lokalhistorie, byudvikling eller teknologi. Alle monumenter er en del af identiteten og den kulturelle udvikling af et samfund – dog ikke dem, der er under monumentbeskyttelse. Det er vigtigt at bevare disse spor af vores fortid.

Ikke alle monumenter påskønnes lige meget.

Schrem: Værdien af et monument opfattes ofte forskelligt i samfundet. Nogle slotte og kirker samt andre historiske bygninger er indiskutabelt værdifulde og derfor værdige til bevaring i de fleste menneskers øjne. Hvad angår andre monumenter, er den umiddelbare værdi ikke altid umiddelbart synlig for lægmand. Det gør sig f.eks. gældende ved moderne monumenter fra 1950’erne lavet af almindelig beton, som i stadig større grad er kommet i fokus i forhold til monumentbevarelse. Også andre monumenter, ofte monumenter for en person eller et monument til minde om bestemte begivenheder, deler forståeligt nok vandene indimellem. Nogle gange sættes der også spørgsmålstegn ved et specifikt monuments eksistensberettigelse. Men både spor af reformationens ikonoklasme, spraymalet graffiti eller et ensomt fundament af en væltet statue er en del af monumenternes historie.

Möwes: Også internationalt er der ofte forskellige synspunkter om monumenter. I Tyskland udføres restaurering f.eks. meget nænsomt. Substansen skal bevares så tæt på originalen som muligt. Så et gammelt slot skal forblive et gammelt slot. I Japan ser man ikke lige så strengt på det. Der er et monument stadig værdifuldt, selvom det efter at have været ødelagt er blevet genopbygget som originalen. I Japan handler det mere om, at det er et sted, man kan mindes. Det nye monument placeret på samme sted kan også være en replika.

Hvad er beslutningen baseret på, når det gælder, hvor meget original substans der skal bevares?

Lienerth: I vores arbejde skal der altid være en afvejning af, hvor meget indblanding der er for meget, og hvor meget der er rimeligt. I princippet, når det gælder bevarelsen af monumenter, skal der aldrig renses udelukkende af æstetiske grunde. Det handler altid om bevarelsen alene. Det vil sige, at en komplet tilbagevenden til den originale stand faktisk hurtigt kan komme til at se kunstigt ud for nogle.

Möwes: Nogle gange kan f.eks. patina eller vækst på overfladen helt sikkert ses som en del af et hele og betragtes ikke som kontaminering. Tænk bare på gamle kirkegårde, der udvikler deres egen magi på den måde. Vi går meget nænsomt frem og fjerner kun destruktiv vækst. Præcis i den slags tilfælde betaler det sig, at vi ikke renser med biocider eller andre aggressive metoder, men med vand.

Hvor vigtigt er rensning, når det gælder restaurering?

Lienerth: Rensning er essentielt for bevarelse. Men på følsomme overflader, f.eks. bløde mursten eller træ, betyder det altid ’stress’ for materialet. Vi skal også gå forsigtigt frem, når vi fjerner lag af maling – hvilket er ret almindeligt. Her føler vi os frem ved at rense udvalgte overflader.

Möwes: Vi ser selvfølgelig vores del af rensningsarbejdet som en del af den overordnede restaurering. Men vores del kommer ofte først, da det i mange tilfælde kun er muligt at identificere eventuelle skader, når et objekt er blevet renset. Ikke desto mindre har rensning ofte en stor effekt på opfattelsen af et objekt og kan også bidrage til dets bevarelse, da de fleste typer snavs og kontaminering har en skadende effekt på overfladen.

Kan du give et eksempel?

Möwes: Når jeg f.eks. tænker på rensningen af Franconia Fountain i Würzburg, står det særligt klart, hvad jeg mener. Her kunne man få det indtryk, at figurerne er lavet af sten pga. det tykke lag af kalk. Først efter at vores rengøringsteknologi var blevet brugt til at fjerne kalklagene, kunne man se bronzen tydeligt. Figurernes udseende ændrede sig fuldstændigt, og springvandet er opfattes nu helt anderledes. Den efterfølgende restaurering og bevarelsesarbejdet på springvandet ville næppe have kunnet lade sig gøre, uden at vi først havde renset og fjernet de tykke lag af kalk.

Og hvad kunne være et eksempel på bevarelse af et monument?

Möwes: Et andet godt eksempel er Memnon-kolosserne i Ægypten, som vi rensede for få år siden. På grund af skorper af snavs, der var blevet dannet gennem århundreder, var kolosserne i overhængende fare for saltsprængninger. Det lykkedes det os at fjerne det lag af snavs, der skadede stenene, og dermed at forebygge yderligere forfald af monumenterne. Dernæst, overraskende, opdagede vi små rester af det originale malerarbejde, som vi forsigtigt afdækkede uden at beskadige det.

Is a restored or cleaned monument perceived differently by society?

Lienerth: Når der udføres en restaurering, øges den offentlige opmærksomhed på monumentet altid. Hvis vi ændrer facaden på en historisk bygning efter mere end 30 år, fordi vi f.eks. har opdaget, at den oprindeligt var beige og ikke gul, opstår der altid diskussioner. Ofte ikke kun med dem, der er ansvarlige for byadministrationen eller for bevarelsen af monumenter, eller med ejeren, men også med offentligheden. Når det gælder bevarelse af monumenter, skal vi kunne forklare, hvad vi laver og hvorfor, og så skal vi sørge for, at alle, der er involveret, er med om bord.

Möwes: Bevarelsen og den måde, monumenter fremstår på, er vigtig for folk. Det kan vi se på det antal forespørgsler om rensning, som vi modtager. Det gælder alt lige fra det lille landsbyspringvand til statuen Christ the Redeemer i Rio de Janeiro. Vi forsøger at hjælpe alle. Nogle gange ved at udlåne udstyr og andre gange ved at tage ansvar for hele opgaven. Efter at vi havde renset væggene i koret i Ulm Minster med vores støvsugere, fandt vi f.eks. en meget lysere og finere vægfarve under alle lagene af støv. Det var menigheden og besøgende meget glade for. Det samme gjorde sig gældende, da vi fjernede det sorte lag fra Noon Gate ved den tidligere kejserlige bolig i Vietnam. Pludselig blev de røde mursten nedenunder helt synlige igen.

Hvordan ser du vigtigheden af dit arbejde i samfundet?

Lienerth: Heldigvis forstår folk godt nødvendigheden af vedligeholdelse og restaurering. Der er næsten ingen sociale organisationer, der sætter spørgsmålstegn ved de penge, der bliver brugt til bevarelse af monumenter. Der er enighed om, at det er vigtigt, og at det bør være statens ansvar at bevare og vedligeholde vores kulturelle arv.

Schrem: Begivenheder som 'Day of the Open Monument' eller 'Youth and Monuments' hjælper. Besøgende kan få en indsigt i bevarelse af monumenter, og det øger forståelsen for vores arbejde. Og endnu mere vigtigt: De besøgende lærer monumentets baggrund – dets historie – at kende. Og kun med den viden kan de opdage værdien af et monument.

Du er måske også interesseret i: