RENGØRING AF BOLIGAREALER: TIPS TIL AT TACKLE STØV OG SNAVS

Rene soveværelser og stuer bidrager markant til ens velbefindende inden for hjemmets fire vægge. Med ryddelighed og de rigtige tips er det nemt at holde hjemmet rent med en minimal indsats.

Kärcher tips til rengøring af Boligarealer

Ryddeligt hus, ryddeligt sind

Rengøring og ryddelighed siges ofte i samme åndedrag, men de to emner bør betragtes adskilt. At rengøre et rodet hus er unødvendigt svært og tager lang tid. Derfor anbefaler vi, at du rydder grundigt op, før du gør rent.

Ordentlig oprydning

Den nemmeste måde at holde et rum ryddeligt på er ved jævnligt at lægge ting på plads. Oprydning er nemmere i korte ’sprint’, hvilket forebygger, at der opstår et syndigt rod. Ryd ting op, der hurtigt kan lægges væk, i stedet for at putte dem på to do-listen eller rengøringsplanen. Alle ting bør have deres egen plads i hjemmet. Egnede beholdere som bokse eller kurve kan hjælpe med at holde overfladerne fri for fod, men de skal også sættes væk af og til. Sørg for ikke at overfylde horisontale flader som borde, hylder og vindueskarme, da det kræver masser af tålmodighed at lægge alting væk.

Minimalistisk

Minimalisme

Der er skrevet lange bøger om det trendy emne minimalisme, men blot nogle få, enkle refleksioner kan have en stor virkning. Jo færre ting du har, jo mindre skal lægges væk, før du gør rent – og jo nemmere er det at holde hjemmet ryddeligt i det lange løb. Det lyder næsten for nemt, men omsat til praksis er det straks meget sværere. Lige som med oprydning bør du gå til sorteringen med små skridt og ikke prøve at klare det hele på en enkelt weekend.

Det kan hjælpe at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor du har brug for at holde fast på dine ejendele: Vil vi virkelig beholde alle vores feriesouvenirs på hylden? Skal jeg skille mig af med alle de gamle krimier? Hvornår havde jeg sidst det her stykke tøj på? Du behøver ikke altid have en radikal oprydning som organiseringseksperten Marie Kondo – selv blot at skille sig af med nogle enkelte ting kan gøre en mærkbar forskel på, hvor hurtigt du kan komme igennem din ugentlige afstøvning. Efter du har skilt dig af med nogle få ting, er det meget nemmere at rydde op.

Møbler, der er nemme at pleje

Når du vælger møbler og gulvbelægninger, bør du overveje, hvordan de kan gøres rene. Åbne hylder ser smarte ud, men de giver mange overflader, hvor støvet kan lægge sig. Lukkede skabe og skuffer er nemmere at holde rene, så længe du ikke fylder dem for meget. Nogle ting har brug for mere plads, som f.eks. at posten kan få en hylde for sig selv i stedet for at ende på spisebordet. Ting, du bruger særligt tit, bør have en fast plads i huset og være nemme at komme til. Materialet og designet på overfladerne i hjemmet spiller en vigtig rolle. På nogle møbler kan selv det mindste støvfnug ses tydeligt: Mørke, glatte overflader, der har den samme farve, kommer hurtigt til at se snavsede ud. Tip: Støv på naturlige træoverflader eller overflader med træ-effekt ses generelt mindre. 

Rengøringsopgaver i bolig- og sovearealer

Tips til afstøvning

Forestil dig scenariet: Huset er skinnende rent og netop rengjort fra top til bund. Vinduerne og dørene er lukkede efter at have stået på vid gab for at ventilere hjemmet – og alligevel lægger der sig et meget fint lag støv på møbler, planter og gulvet kun ganske kort tid efter. Desværre er aftørring, fejning og støvsugning kun et forebyggende middel, da støv uundgåeligt vil samle sig der, hvor der bor mennesker.

Kärcher tips til afstøvning

Hvor kommer støvet fra?

Kigger man på støv i et mikroskop, vil man se, at det er en blanding af partikler i forskellige størrelser, der blander sig med hinanden. Der er alting, lige fra døde hudceller til tæppefibre, pollen, hår fra kæledyr og fint støv – en hel banket for uønskede gæster som støvlus, støvmider, bakterier og skimmelsporer. Afhængig af størrelsen og vægten af partiklerne vil støvet enten blive båret ud i alle hjørner med luftcirkuleringen eller hvirvle rundt konstant uden at lægge sig nogen steder.

Sammensætningen af støv i hjemmet varierer afhængigt af værelset, placeringen af bygningen, antallet af mennesker i hjemmet og deres livsstil. Vi bærer hovedparten af snavs ind i hjemmet på vores sko. Det er derfor nyttigt at have måtter af mesh, kokosfibre, tekstil eller gummi til at fungere som fælder for snavs. Når de ligger foran indgangene, fanger de størstedelen af det snavs, der ellers ville ende i gangen eller andre boligarealer. Sod, svampesporer og pollen bæres også ind i huset via luften.

 

Støvsuge eller støve af først?

Der er forskellige holdninger til, om det er bedst at støve af først eller støvsuge først. Hvis du støvsuger først, kan støvet fra møbler og ting ende på det rene gulv. Omvendt hvirvler støvsugning altid støv op, der kan havne på de netop afstøvede overflader. I de fleste tilfælde giver det umiddelbart mest mening at støve af først og derefter støvsuge gulvet. Aftørring forårsager, at anden snavs som krummer og hår falder på gulvet og derefter støvsuges op. Hvis du åbner vinduet for at skabe gennemtræk, mens du støvsuger, vil hovedparten af det støv, der hvirvles op, blive båret direkte udenfor.

Støvsugning

Korrekt afstøvning

  • Ideelt bør støv fjernes med en tør, blød bomuldsklud. Alternativt findes der særlige støveklude, der er elektrostatiske og derfor mere effektive til at fjerne snavs.
  • Hvis du folder kluden to gange, har du otte lige store dele af kluden, som du kan bruge en efter en til at støve af med. Det betyder, at kluden kan bruges i længere tid, før den skal vaskes.
  • Glem ikke at støve små overflader af, som billed- og dørrammer, radiatorer og blade på planter. Når du tørrer støv af, så sørg for at gå systematisk til værks fra top til bund.
  • Det kan umiddelbart virke logisk at tørre støv af med en fugtig klud, men denne metode tørrer typisk bare støvet rundt. Hvis du gerne vil støve af med en fugtig klud, bør kluden ikke være alt for våd, da der ellers vil være vand tilbage på overfladen.

Hvor ofte skal du tørre støv af?

Hvor ofte du tørrer støv af, afhænger hovedsageligt af det niveau af rengøring, du ønsker at have. Men dine boligomstændigheder spiller også en vigtig rolle. Hvis du bor alene og bruger meget tid ude, er der ikke lige så stort behov for at svinge støvekosten, som hvis du er i en familie på fire. Som en tommelfingerregel bør de fleste husholdninger støve af en gang om ugen. Støvet vil stadig være synligt, men mængden af snavs er acceptabel for de fleste.

Egnede produkter til bolig- og sovearealer

Dette kan muligvis også interessere dig: